Nyhed | 07.08.2019 Se alle nyheder >

Velkomst ved Konstitueret Rektor Mikkel Kjellberg

Kære Forældre til Diple i det kommende skoleår 2019/20 på Herlufsholm.

I skrivende stund er jeg og skolens øvrige personale i fuld gang med at gøre klar til det kommende skoleår, og snart vil såvel nye som gamle elever finde deres pladser i klasselokalerne til 1. skoledag, spændte på det skoleår, som venter. Et skoleår I løbende vil kunne finde informationer om her på Forældreintra.

Som de nye elever i klasserne, er jeg, i forlængelse af min konstituering, også spændt på de opgaver, der venter og ser frem til det nye skoleår med lidt flere sommerfugle i maven end vanligt. Jeg er dog sikker på, at vi alle ved fælles hjælp kan få tingene til at glide og levere resultater, der gør, at vi senere på skoleåret kan byde en ny Rektor indenfor i en skole, som vi kan være stolte af at vise frem.

Jeg er på Skolens vegne glad over at se jer på Forældreintra, og jeg håber, at I vil være flittige brugere af siden, samt at I og jeres barn får et fantastisk år på Skolen - med positiv vækst både fagligt og personligt i troen på, at alle vil finde deres potentiale her på Herlufsholm.

Rektorkontoret er åbent nu, så tøv ikke med at henvende jer i fald, der opstår behov herfor.

Med Venlig Hilsen
Mikkel Kjellberg
Konstitueret Rektor

Webdesign og programmering | Synergi Webbureau Reklamebureau Besøg Herlufsholm.dk Kontakt Herlufsholm Søg på siden
Persondata information