Nyhed | 10.08.2018 Se alle nyheder >

Velkomst ved Rektor

Kære Forældre til Diple i det kommende skoleår 2018/19 på Herlufsholm.

Du bydes varmt velkommen til Forældreintra og til det nye skoleår på Herlufsholm, som såmænd er nr. 454 i rækken.

Uanset om du er vant til at læse nyheder og information om Herlufsholm og dit barns klasse på Forældreintra, eller om det er første gang, du har logget ind her, så er jeg glad for, at du læser med. Vi sætter løbende generelle og specifikke informationer op til dig, så vær en hyppig gæst på siden.

På skolen summer det mere og mere af liv og glæde over det kommende skoleår i takt med, at de sidste timer før skolestart rinder ud. Vi glæder os til at møde alle diplene, som vi forventer trænger til at komme ud ad sommerheden og ind i en række læringssituationer – det bliver et godt år med positiv vækst både fagligt og personligt i tråd med vores fælles værdier om engagement, faglighed og ansvarlighed.

Jeg vender tilbage i næste uge med et velkomstbrev til alle – igen velkommen på Forældreintra!

Med venlig hilsen
Flemming Zachariasen
Rektor

Webdesign og programmering | Synergi Webbureau Reklamebureau Besøg Herlufsholm.dk Kontakt Herlufsholm Søg på siden
Persondata information