Nyhed | 08.08.2019 Se alle nyheder >

Første skoledag

Den første skoledag møder alle elever i grundskolen og 1.g kl. 08:05 foran
Herlufsholm Kirke, hvor lærerne vil stå klar til at tage imod dem. De
to første timer er de nye klasser sammen med hele deres lærerteam
til en kort introduktion og præsentation.

Kl. 10 mødes alle skolens elever til fælles morgensang i skolens Agora. Herefter fortsætter introduktionsforløbet for de nye klasser.

På første skoledag udleveres koden til Lectio til nye elever.

Påklædning på første skoledag er halv galla.

Introduktionsforløbet i grundskolen afvikles på alle klassetrin de
to første dage af skoleåret. De enkelte klasseteams har planlagt
indholdet med henblik på at ryste nye klasser sammen og give
dem et indblik i den skole, som nu skal skabe rammen om deres
skolegang. De enkelte årgange indvies i de krav og forventninger
samt opgaver, de vil blive stillet overfor i det kommende skoleår.
Introduktionsforløbet for 1.G og Pre-IB (1.i) starter første skoledag og
forløber over et par uger, hvor forskellige aktiviteter knytter eleverne
sammen og giver dem et indblik i skolens kultur, samtidig med at
undervisningen i fagene indledes.

Formålet med introduktionsforløbet er at skabe tryghed i og på
tværs af klasserne samt at formidle indsigt i gymnasiets/IB’s kultur
og forventninger, så eleverne hurtigst muligt kommer til at fungere
godt på skolen.

Introduktionsforløbet afsluttes for 1.G og Pre-IB med en hyttetur af
et døgns varighed i august eller september, hvor det væsentligste
formål er, at eleverne lærer deres klassekammerater godt at kende.
Introduktionsforløbet for 2.i (1.IB) indebærer et særligt program
på første skoledag.

 

Webdesign og programmering | Synergi Webbureau Reklamebureau Besøg Herlufsholm.dk Kontakt Herlufsholm Søg på siden
Persondata information