Nyhed | 23.09.2019 Se alle nyheder >

Herlufsholm vinder kvalifikationsstævnet til gymnasie DM i ultimate frisbee

Qwe

Herlufsholm er i dag blevet regionale mestre i gymnasie-DM i ultimate frisbee ved kvalifikationsstævnet for Sjælland - og vi vandt samtidig også fairplayprisen!

Det er nu 4. år i streg, at vi vinder kvalifikationsstævnet. Vi håber ydmygt på, at vi kan klare os godt igen i år, når 1. holdet spiller til finalestævnet mandag den 30. september og tirsdag den 1. oktober på Nordfyns Gymnasium. Måske kan vi endda klare os bedre end sidste år, hvor vi blev nummer fem ud af alle gymnasier i landet.
 
Vi satte to hold. 1. holdet forblev ubesejrede og vandt samtidig fairplayprisen. Den sidstnævnte pris betyder meget i en sport, hvor eleverne selv dømmer. Her er det nødvendig, at de selv tager ansvar. En værdi, der stemmer meget godt overens med skolens grundlag. Spillet har altså ikke en dommer som i andre sportsgrene. Elementer som kendskab til og brug af regler, fejl, kropskontakt, villighed til at spille fair, positiv attitude, selvkontrol og effektiv kommunikation kommer derfor til at få en stor betydning.

Vores 2. hold kæmpede også utroligt bravt og viste, hvordan de snart er klar til at løfte fanen efter 1. holdet.

Følg vores fortsatte forberedelser og eventyr på vores Facebookside: Skovkloster.

Vi vil gerne takke for støtte til fritidskontoret, skolens ledelse, lærerne og ikke mindst alle eleverne.

Webdesign og programmering | Synergi Webbureau Reklamebureau Besøg Herlufsholm.dk Kontakt Herlufsholm Søg på siden
Persondata information